Billedserier

Profil


Linde Maskinfabrik bor i lejede lokaler, lidt udenfor landsbyen Linde, ca. 5 minutters kørsel fra  Holstebro motorvejen.

Virksomheden blev etableret i 1999 og delte indtil 2008 lokaler med, det nu ophørte, Linde Maskinhandel. Linde Maskinfabrik beskæftiger sig hovedsagligt med produktion, salg og service af maskiner til landbruget. Vores egenproduktion af maskiner udgør over 50% af omsætningen, og Linde er desuden OEM leverandør til flere af de store danske landbrugsmaskinfabrikanter. På servicesiden ligger hovedvægten på fuldfoderblandere, her er det især JF blandere der sælges og serviceres, men vi reparerer også andre mærker samt traktorer og maskiner generelt. Derudover serviceres entreprenør- og byggebranchen med stålkonstruktioner og forskelligartede smedeopgaver.

Vi mener, at produktion og service er en god kombination for vores virksomhed, da man igennem servicedelen har nærkontakten med slutbrugeren, og det er netop ofte slutbrugeren, der lægger kimen til et nyt produkt i form af et opstået behov for en maskine eller en konstruktion.

Har du brug for hjælp til udvikling eller ombygning af maskiner, kontakt os, vi kan også, via en tilknyttet freelance ingeniør, tilbyde at konstruere og beregne i Solid Works 3D tegneprogram.

I mindre omfang gøres der også i opkøb, videresalg og formidling af landbrugs- og entreprenørmaskiner.

Vi håber, du vil finde tid til at kigge lidt rundt på vores hjemmeside, og se uddybende beskrivelser af, hvad vi kan tilbyde.

Med venlig hilsen 

Arne Lind Jørgensen,  indehaver.

 Facebook